Brimheim på Tapperiet i Køge
Foto: André Hansen / Styling: Louise Borchers / fra facebook.com/brimheimy
Torsdag 24. oktober 2024
kl. 20.00
Billetpris ved forsalg: 195,- kr. / Ung billet: 110,- kr.
Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Foto: André Hansen / Styling: Louise Borchers / fra facebook.com/brimheimy

Brimheim på Tapperiet i Køge

Brimheim er et af tidens mest markante stjerneskud på den alternative pop- og rock scene – både i Danmark og internationalt.

 

Under kunstnernavnet - der på færøsk betyder “de brydende bølgers hjem” - har dansk/færøske Helena Rebensdorff på rekordtid etableret sig som en uundgåelig og toneangivende sort diamant.

 

Evigt grænsesøgende og umulig at sætte i bås, udforsker og udleverer Brimheim sindets mest intime afkroge og uforsonlige dybder. Det sårbare og hjerteskærende veksler med det brutale og storladne i kontrastfyldte og detaljerige produktioner, der, ligesom lyrikken, udfordrer de gængse genre-båse.

 

Siden ep’en Myself Misspelled (2020) og ikke mindst debutalbummet can't hate myself into a different shape (2022), har Brimheim høstet et hav af lovprisninger blandt kritikere herhjemme såvel som internationalt. Fire Faroese Music Awards, Carl Prisen som “Årets Talent" i 2022, en nominering som “Årets Håb” ved Steppeulven i 2021, “P3's uundgåelige” og meget andet har banet vejen for en dansk succes, der har bredt sig til udlandet med optrædener på internationalt anerkendte festivaler og platforme som By:Larm, The Great Escape, Eurosonic, Reeperbahn Festival, Iceland Airwaves og KEXP.

 

 

Se Brimheim spille 'Brand New Woman' (feat. eee gee) live her:

 

Video thumbnail

TAPPERIET ER KØGES UNGEKULTURHUS OG SPILLESTED

Tapperiet er et kendt spillested og samtidig ramme for ungekultur i Køge kommune.
LÆS MERE >

 

Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.

 

Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.

 

Spillested

Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.

 

Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.

 

Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.

 

Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.

 

Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.

 

SE ÅBNINGSTIDER >

Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
T: 56 56 56 94

FLERE ARRANGEMENTER I Tapperiet: