When Saints Go Machine – Tour 2024 på Tapperiet
Foto fra facebook.com/WhenSaintsGoMachineOfficial
Torsdag 07. november 2024
kl. 20.00
Billetpris ved forsalg: 275,- kr.
Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Foto fra facebook.com/WhenSaintsGoMachineOfficial

When Saints Go Machine – Tour 2024 på Tapperiet

Den københavnske trio When Saints Go Machine, annoncerede tilbage i november sidste år, at de ville tage på Danmarksturné i 2024.

 

When Saints Go Machines koncert i Store VEGA i København blev udsolgt mere end et halvt år inden koncerten, og derfor spiller gruppen nu også koncerter i flere byer – heriblandt Køge den 7. november 2024.

 

Gruppen udgav sidste år albummet ’Rosy’, der blev anerkendt med en pris som ’Årets Danske Elektroniske Udgivelse’ i 2024 ved GAFFA-Prisen.

 

’Rosy’ byggede videre på gruppens etablerede lydbillede, som så dagens lys i 2011 med albummet ’Konkylie’. Albummet ’Rosy’ fangede When Saints Go Machines signatur-energi og emotionalitet, og skabte det bandet kalder ”en simpel vej mellem lyden og følelserne i de lyriske billeder".

 

Hvis man ikke kan vente til efteråret med at opleve trioen live, så kan man fange dem i løbet af sommeren, når de gæster diverse festivaler rundt om i landet. Fans kan derudover glæde sig til ny musik fra gruppen forud for efterårets besøg på Tapperiet.

 

 

Se When Saints Go Machine med 'Starlight' (feat. Lord Siva):

 

Video thumbnail

TAPPERIET ER KØGES UNGEKULTURHUS OG SPILLESTED

Tapperiet er et kendt spillested og samtidig ramme for ungekultur i Køge kommune.
LÆS MERE >

 

Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.

 

Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.

 

Spillested

Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.

 

Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.

 

Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.

 

Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.

 

Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.

 

SE ÅBNINGSTIDER >

Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
T: 56 56 56 94

FLERE ARRANGEMENTER I Tapperiet: