Monique – Julekoncert i Køge Kirke
Pressefoto fra monique.dk
Fredag 06. december 2024
kl. 19.30
Forsalg: 200,- kr.
Køge Kirke Sankt Nicolai
Kirkestræde 26
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Pressefoto fra monique.dk

Monique – Julekoncert i Køge Kirke

Kom og oplev en dejlig julekoncert med Monique i Køge Kirke.

 

For Monique er der ingen jul uden alle de smukke danske julesange og salmer, samt de engelske og amerikanske Christmas Carols, for de bringer hende i den helt rigtige julestemning.

 

I 2020 udgav hun sit julealbum 'Christmas', der er fyldt med 11 klassiske engelsk/amerikanske julesange i Moniques egne fortolkninger.

 

Monique har boet over hele verden og oplevet julen på rigtig mange forskellige måder, og til koncerten fortæller hun nogle af sine små hyggelige og sjove anekdoter om julen mellem numrene.

 

Fra gospel til Leonard Cohen

Julekoncerten breder sig genremæssigt fra gospel, jazz og pop, til de smukke danske julesange og salmer og fra ballader til up-tempo sange.

 

Og så sniger der sig også en enkelt sang af Leonard Cohen ind, nemlig 'Hallelujah' som Monique har indspillet, og sågar sendt til Leonard Cohen. Hun synes selv, at den passer så godt ind i julerepertoiret.

 

Monique har også været så heldig, at få lov til at synge flere sange for Disney. Og som hun selv siger, er der ingen jul uden: 'When You Wish Upon A Star'.

 

Monique lover, at hun og hendes band vil gøre alt for at julefreden sænker sig – og at vi kommer lidt tættere på julens budskab om kærlighed ...

 

 

TAPPERIET ER KØGES UNGEKULTURHUS OG SPILLESTED

Tapperiet er et kendt spillested og samtidig ramme for ungekultur i Køge kommune.
LÆS MERE >

 

Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.

 

Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.

 

Spillested

Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.

 

Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.

 

Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.

 

Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.

 

Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.

 

SE ÅBNINGSTIDER >

Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
T: 56 56 56 94

FLERE ARRANGEMENTER I Tapperiet:

SE ALLE ARRANGEMENTER >