kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Oplev Jim Lyngvild på Teaterbygningen, når KøgeBibliotekerne inviterer alle til at rejse tilbage til vikingetiden sammen med den kendte multikunstner.
Jim Lyngvild er dybt fascineret af vikingernes verden. Det har bragt ham vidt omkring; fra design af haute couture kjoler og ølbrygning til store udstillinger – og nu også til det kommende oplevelsescenter Vikingeborgen Borgring i Køge. Her skal han stå for udstillingsdesignet, hvor han vil fortolke den nordiske mytologi med et kritisk blik og en god portion fantasi.
Jim Lyngvild er kendt som designer, fotograf, forfatter og iværksætter - men ser sig selv som historiefortæller. Hans store interesse for historie og æstetik går hånd i hånd. Han bor selv i en vikingeborg og er praktiserende asatro, og i 2016 opførte han verdens pt. eneste gudehov; en kirke helliget asatroen.
Vikingetid på biblioteketArrangementet er en del af KøgeBibliotekernes omfattende program om vikingetiden, som også byder på kreative workshops for børn og flere foredrag for de historieinteresserede. Man kan læse om det hele på Køge Bibliotekernes hjemmeside, hvor man også kan købe billetter til arrangementet med Jim Lyngvild.
Den kreative Lyngvild i KøgeTil foredraget i Teaterbygningen vil Jim Lyngvild blandt andet tage deltagerne med gennem sin kreative proces, hvor han selv har hænderne helt nede i materien. Han støber, fotograferer, syr, bygger, maler og arrangerer selv for at opnå det helt rigtige udtryk.
Lyngvild står bag flere udstillinger på Køge Museum: Den meget omtalte debatudstilling Vølver, Guld & Guder med spektakulære fotoværker af bl.a. Ghita Nørby og Thyra Frank iscenesat som vølver. Desuden Vølvens Grav og den aktuelle udstilling Besat om hekseprocesserne i Køge.
Læs mere og køb billetter her >