kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Fra 1. januar skal du ikke længere betale gebyr, hvis du kommer til at aflevere dine bibliotekslån lidt for sent.
Byrådet i Køge har nemlig besluttet, at kommunens biblioteker ikke længere behøver at opkræve gebyr for overskredne lån.
Kan man så beholde bøgerne, lige så længe man har lyst? Nej, selvfølgelig ikke. Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage, så andre kan få glæde af dem. Beholder man sine lån længere end lånetiden, betragtes de som bortkommet, og så skal der betales erstatning.
Bibliotekschef for KøgeBibliotekerne, Henriette Ritz Kylmann, fortæller om baggrunden for det nye tiltag:
”Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere. Unge og børnefamilier holder sig nogle gange tilbage fra at låne, fordi de er bange for at glemme afleveringsfrister.” Hun håber, at alle vil støtte op om den nye ordning:
”Det handler om at have omtanke for hinanden. Der skal være bøger til alle, så aflevér til tiden. På den måde kan verdens bedste byttecentral, biblioteket, stadig have bøger nok til alle.”