Nytårskoncert med Copenhagen Phil
Pressefoto fra Copenhagen Phil.
Søndag 12. januar 2025
kl. 15.00
Pris. 210,- kr. inkl. gebyr. Børn og unge under 25 år 105,- kr. inkl. gebyr
I Køgehallerne, Ved Stadion 2B, 4600 Køge
Køgehallerne / Spar Nord Arena
Ved Stadion 2B
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Pressefoto fra Copenhagen Phil.

Nytårskoncert med Copenhagen Phil

Velkommen til en nytårskoncert med det bedste af det allerbedste! Copenhagen Phil skyder traditionen tro det nye år i gang på festligste vis.

 

I år med de mest vidunderlige Strauss’ske toner – tilsat absolutte musikalske højdepunkter fra en af Danmarks største komponister, Bent Fabricius-Bjerre, og den jazzinspirerede amerikanske legende, George Gershwin.
 
Copenhagen Phil gør endnu engang klar til at fejre nytåret på fornøjeligste manér, når symfoniorkestret byder 2025 velkommen med et musikalsk fyrværkeri af de helt særlige – og turnerer Sjælland rundt for at ønske godt nytår.
 

Strauss og Fabricius-Bjerre
På nodestativerne står uimodståelige højdepunkter fra Johan Strauss samt fra en af dansk musiklivs mest elskede komponister, Bent Fabricius-Bjerre – og hans enorme succesfulde titelmelodi til den danske national tv-serie ’Matador. Også komponistens ikoniske ’Alley Cat’ er på programmet. Et værk, der satte afgørende skub i Fabricius-Bjerres karriere og med ét gjorde ham verdensberømt. Musikken vandt tilmed en af verdens mest prestigefulde musikpriser, en Grammy – uden han selv opdagede det.
 
Hele herligheden indledes med en af den amerikanske musikhistories helt store komponister, George Gershwin, og hans banebrydende og smittende jazz-inspirerede ’Rhapsody in Blue’. På dirigentpodiet står en af tidens mest interessante og unge lovende tyske dirigenter, Oscar Jockel.
 

Uddeling af Køgeprisen
Koncerten danner samtidig rammen om uddelingen af ’Køgeprisen’, som foretages af Køges borgmester, Marie Stærke. Prisen uddeles til en person, forening eller institution, der har gjort en særlig indsats for Køge og omegn – og er en fast del af Køge Kommunes fejring af det nye år.
 
Vi glæder os til at fejre nytåret med jer!

 

 
Se og hør Copenhagen Phil spille i Konservatoriets Koncertsal:

 

Video thumbnail

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

SE ALLE ARRANGEMENTER >