'Til pryd og propaganda – til hverdag og fest': 160 Christiania-plakater på KØS Museum
Pressefoto fra KØS Museum
LUK X
Torsdag 02. januar 2025
kl. 11.00 - kl. 17.00
SE ALLE DATOER >
Voksne: 90,- kr.
Pensionist/studerende: 60,- kr.
Unge under 18 år: Gratis
KØS Klub medlem: Gratis
KØS Museum
Nørregade 29
4600 Køge
Pressefoto fra KØS Museum

'Til pryd og propaganda – til hverdag og fest': 160 Christiania-plakater på KØS Museum

Christiania har siden sin etablering i 1971 repræsenteret en vision om frihed, kreativitet og fællesskab.

 

For andre, har Christiania repræsenteret en provokerende udfordring af det etablerede samfunds normer.

 

I dette spændingsfelt har Christiania i nu 53 år været et bud på alternativ levevis, bæredygtig byudvikling og modkultur. Og gennem alle årene har plakater været et helt centralt medie for intern og ekstern kommunikation og kunstnerisk udfoldelse.

 

Udstillingen TIL PRYD OG PROPAGANDA – TIL HVERDAG OG FEST viser 160 plakater, der fortæller de mange historier om alt fra at aktivisme, politiske protester og klimabevidsthed til kunstnerisk udfoldelse, fællesmøder, støttefester og fødselsdagsfejringer på Christiania gennem tiden.

 

Endelig vil udstillingen i anledningen af julemåneden byde på et særligt julerum dedikeret til Christianias populære juletraditioner, hvor julekalender, juleplatter og et stort udvalg af de traditionsrige plakater fra Christianias jul for juleløse og julemarkedet vil blive vist for første gang.

 

Udstillingen er kurateret af Christianias stadsarkivar Ole Lykke Andersen i samarbejde med Ulrikke Neergaard, KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

 

Besøg også KØS' hjemmeside her >

 

 

KØS’ udstillingsprogram er støttet af Det Obelske Familiefond.

 

 

DANMARKS ENESTE MUSEUM FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

KØS er Danmarks eneste museum for kunst i det offentlige rum – den kunst vi møder i byrum, på gader, hospitaler, skoler, kirker og andre offentlige steder.
LÆS MERE >

  

KØS museum for kunst i det offentlige rum er dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt.

 

Museet udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere, iværksætter forskning, der kunstfagligt styrker feltet og indsamler og registrerer offentlige kunstprojekters materielle og digitale spor, så de bevares for eftertiden og stilles til rådighed for nutiden.

 

KØS udstiller både ude og inde og inviterer til artist talks, aktuelle foredrag og seminarer, livlige debataftener, gadefest og workshops for børn.

 

Øverst på museets smukke tagetage kan du se Bjørn Nørgaards skitser til Dronningens gobeliner på Christiansborg Slot.
LÆS MERE OM SKITSERNE >

 

Museet har eksisteret siden 1977 og ændrede i 2009 navn fra Kunstmuseet Køge Skitsesamling til KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

 

SE ÅBNINGSTIDER OG PRISER >

KØS Museum
Nørregade 29
4600 Køge
T: 56 67 60 20