kul kalender ikon HVID
kul kultur koege facebook icon HVID
Kom og vær med til åbningen af udstillingen 'Til pryd og propagande – til hverdag og fest' og dyk ned i Christianias fantastiske historie gennem 160 unikke plakater.
I anledning af julemåneden kan du også opleve en helt speciel samling fra Christianias populære juletraditioner, som aldrig har været udstillet før.
Vi glæder os til at være sammen om en magisk dag i Christianias ånd med juleaktiviteter for hele familien. Kom og fordyb jer i KØS’ julegaveværksted, læn jer tilbage med æbleskiver og gløgg til lyden af korsang fra Christiania. Eller gå på opdagelse i alle de farvestrålende plakater og deres utallige spændende historier.
Fejringen er gratis og åben for alle og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
Læs mere om udstillingen her >
KØS’ udstillingsprogram er støttet af Det Obelske Familiefond.
KØS museum for kunst i det offentlige rum er dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt.
Museet udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere, iværksætter forskning, der kunstfagligt styrker feltet og indsamler og registrerer offentlige kunstprojekters materielle og digitale spor, så de bevares for eftertiden og stilles til rådighed for nutiden.
KØS udstiller både ude og inde og inviterer til artist talks, aktuelle foredrag og seminarer, livlige debataftener, gadefest og workshops for børn.
Øverst på museets smukke tagetage kan du se Bjørn Nørgaards skitser til Dronningens gobeliner på Christiansborg Slot.LÆS MERE OM SKITSERNE >
Museet har eksisteret siden 1977 og ændrede i 2009 navn fra Kunstmuseet Køge Skitsesamling til KØS Museum for kunst i det offentlige rum.
SE ÅBNINGSTIDER OG PRISER >