Køge Kunstrute 2025 – kom tæt på de lokale kunstnere søndag og mandag i pinsen
Maleri: Pia Berner / pressefoto fra Køge Kunstrute og Køge Kunstforening.
Mandag 09. juni 2025
kl. 10.00 - kl. 16.00
SE ALLE DATOER >
Køge Kunstforening
Maleri: Pia Berner / pressefoto fra Køge Kunstrute og Køge Kunstforening.

Køge Kunstrute 2025 – kom tæt på de lokale kunstnere søndag og mandag i pinsen

Søndag d. 8. og mandag d. 9. juni 2025 – begge dage fra kl. 10-16 – danner Køge kommune i pinsen igen rammen for Køge Kunstrute.

 

Køge Kunstrute har siden 2010 været en fast pinsetradition, hvor man komme helt tæt på både kunstnere og værker når dørene slås op til værkstederne. Her kan man følge med i processen, når en klump ler, et stykke drivtømmer eller et lærred bliver til et nyt værk.

 

Mød kunstnerne i værksteder og atelier

Samtidig er der rig mulighed for at få en snak med kunstnerne om de forskellige arbejdsmetoder og inspirationskilder, og mærke inspirationen, der fylder værksted og atelier, mens man på de forskellige udstillinger fascineres af finurlige figurer, smukke malerier, skulpturer og grafiske streger.

 

Køge Kunstrute 2025 byder på mange nye navne

I år har vi ni nye navne med i forhold til sidste år og ikke mindre end 16 forskellige udstillingssteder – også lidt længere mod vest – så der er masser af nye oplevelser at glæde sig til på ruten!

 

Kunstruten er åben for alle udøvende kunstnere – både amatører og professionelle. Som udgangspunkt skal man som kunstner være bosiddende i Køge kommune, men det muligt at deltage som ‘udenbys’ kunstner, hvis man har mulighed for at udstille inden for Køge kommune.

 

Se alle deltagere på Køge Kunstrute her >

 

(Offentliggøres senere) Download det flotte katalog fra Køge Kunstrute 202% her >

 

(Kommer senere) Følg med i præsentationen af alle kunstnerne på Køge Kunstforenings Facebook > 
 
 

SPÆNDENDE UDSTILLINGER I KØGE CENTRUM

Køge Kunstforening arrangerer udstillinger og kunstture og står bag Køge Kunsthåndværkermarked, Kunst under Træet samt Køge Kunstrute.
LÆS MERE >

 

I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland.
 
To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.

 

Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.

 

Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne.
 
Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge.
 
Formand Gitte Dyrløv
T: 22 30 03 43

SEND MAIL >

 

Køge Kunstforening
T: 22 30 03 43

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Kunstforening: