Favntag – Jonna Pedersen & Bjørn Eriksen udstiller i Køge Kunstforening

 

Kunstnerparret Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen udstiller sammen i Køge Kunstforening.

 

De to kunstnere tager forskellige favntag med kunsten, men har begge det almenmenneskelige som omdrejningspunkt. Jonna arbejder i forskellige temaer omhandlende mennesket.

 

Bjørn maler mennesket. Jonna skriver digte, Bjørn skriver sange og musik. Begge skaber malerier og arbejder intenst med farven. Begge har udstillet i stor skala i ind- og udland.

 

På Køge Kunstforenings udstilling viser kunstnerne maleri, tegning, linoleumstryk, collage og skulpturer.

 

Læs mere om udstillingen og kunstnerne på Køge Kunstforenings hjemmeside >

 

Besøg Jonna Pedersens hjemmeside >
og Bjørn Eriksens hjemmeside >

 

 

SPÆNDENDE UDSTILLINGER I KØGE CENTRUM

Køge Kunstforening arrangerer udstillinger og kunstture og står bag Køge Kunsthåndværkermarked, Kunst under Træet samt Køge Kunstrute.
LÆS MERE >

 

I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland.
 
To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.

 

Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.

 

Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne.
 
Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge.
 
Formand Gitte Dyrløv
T: 22 30 03 43

SEND MAIL >

 

Køge Kunstforening
T: 22 30 03 43

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Kunstforening: