'Sange fra en væg' med Duo Dybfølt og Kira Martini
Foto fra facebook.com
Lørdag 09. november 2024
kl. 15.00
100,- kr. for medlemmer / 200 kr. for ikke-medlemmer
Unge under 30 år gratis adgang.
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Foto fra facebook.com

'Sange fra en væg' med Duo Dybfølt og Kira Martini

Duo Dybfølt med Kirstine Elise Pedersen på cello og Mathæus Bech på kontrabas samt sangeren Kira Martini byder på en helt unik oplevelse i Køge Klassisk.

 

Kom og oplev den magi, der kan opstå, når tre unge kunstnere: en cello, en kontrabas og en jazzsangerinde, sætter sig for at nyfortolke ni sange, skrevet af en ung, interneret modstandskvinde under anden verdenskrig.

 
Den unge kvinde var ingen mindre end den danske komponist Else Marie Pade, der den 2. december i år ville være fyldt 100 år. I den anledning har duoen Dybfølt sammen med sangerinden Kira Martini nyfortolket ni tilsyneladende uskyldige sange fra komponistens teenagetid, som hun skrev, mens hun var interneret i Frøslevlejren på grund af sin deltagelse i modstandsbevægelsen.

 

Else Marie Pade med et nutidigt præg

Med en legende og nysgerrig tilgang og et skarpt blik for den historiske baggrund, har Dybfølt og Kira Martini sat et nutidigt præg på Pades kompositioner. Selve lyden af barakkerne i Frøslevlejren kan derfor også høres på den nye indspilning.
 

Det er lykkedes Køge Klassisk at lokke de tre unge kunstnere til Køge for at præsentere os for resultatet.

 

Læs meget mere om kunstnerne og programmet på Køge Klassisks hjemmeside her >

 

 

Se en video om et andet spændende Dybfølt-projekt om komponisten Rued Langgaard med Kirstine Elise Pedersen og Mathæus Bech:

 

Video thumbnail

MUSIKFORENING FOR DIG DER HOLDER AF KLASSISK MUSIK

Køge Klassisk har til formål at fremme kendskabet til og glæden ved klassisk musik – herunder nyere klassisk musik.
LÆS MERE >

 

Foreningen arrangerer mellem seks og otte koncerter om året samt lejlighedsvise foredrag og andre arrangementer der relaterer sig til klassisk musik.

 
Medlemskab af foreningen er åbent for alle interesserede og koster kr. 150,- årligt. Medlemsskabet giver adgang til foreningens koncerter til reduceret pris.

 

Foreningen tegnes af formanden René Ljunggren og kasserer Per Dybro Sørensen.

 

SEND MAIL >

LÆS OM MEDLEMSSKAB >

 

Køge Klassisk
4600 Køge