kul kalender ikon HVID
kul kultur koege facebook icon HVID
Wenzell & Bugge er en spændende og energisk blanding af violinist og spillemand Kristian Bugge og den internationale slagtøjssolist, Ronni Kot Wenzell.
Begge musikere har imponerende CV’er, vundet utallige priser og nomineringer, været udvalgte repræsentanter for dansk musik ved nogle af verdens største events, såsom WorldCup i Sydkorea, Olympiske Lege i Kina og Rio de Janeiro m.m.
Kom og oplev dem i Herfølge Kirke hvor de virtuost sætter noget af vores ældste musik sammen på kryds og tværs i nye sjove fortolkninger, nye lyd-universer og masser af spraglet energi.
Et møde mellem folkemusik og klassisk musikDuoens repertoire tager afsæt i mødet mellem folkemusik og klassisk musik. Med det spændende og vidt favnende slagtøjsinstrumentarium og den traditionelle og folkelige violin, præsenteres en energisk og samtidig underholdende sammensætning af to markante repræsentanter fra de to musikgenrer.
Ronni og Kristian mødtes i det odenseanske musikmiljø omkring byens konservatorium hvor de begge har studeret. Gennem mange år har de to arbejdet sammen om forskellige projekter, bl.a. Kristians prisbelønnede debut cd (årets folkemusik debut og årets folkemusik instrumentalist ved Danish Music Awards 2006).
De mærkede hurtigt at de har den samme energiske indgangsvinkel til musikken og der er opstået et varmt venskab de to imellem, og med dette som grundlag startede de for snart længe siden denne duo.
En ny og anderledes musikalsk oplevelseMusikken gives et nutidigt udtryk i duoens personlige fortolkninger. Med udgangspunkt i de to musikeres baggrunde (klassisk musik og folkemusik) opstår et bredt spænd mellem det stærkt energiske, fysisk betonede til det mere drømmende og lyrisk eventyrlige. Det er en ny og anderledes musikalsk oplevelse der præsenteres her, fjernt fra hvad man ellers møder i hverdagen, men dog så velkendt og genkendeligt.
Duoen spiller ca. 60 koncerter om året, hvor man både oplever folkemusik og klassisk musik, lige fra en fransk/canadisk air (arrangeret for violin og vibrafon) til Thy-tyrkeren (suite med traditionel folkemelodi fra Thy, tyrkisk folkemelodi blandet med klassisk musik fra norske Edward Grieg og amerikanske Paul Smadbeck) samt de traditionelle, danske folkemelodier i ny forklædning.
Alt sammen arrangeret af duoen selv og spillet på så forskellige instrumenter som Marimba, Vibrafon, spansk Cajon og naturligvis Violin.
Se og hør Wenzell & Bugge spille 'Thy-tyrkeren':