kul kalender ikon HVID
kul kultur koege facebook icon HVID
Årets julekoncert i Køge kirke markerer på sin egen måde kirkens 700 års jubilæum.
Vi har nemlig fundet nogle af de allerældste julesange, som er næsten lige så gamle som kirken og altså helt tilbage fra 1300-tallet, og desuden er der nogle 'lidt yngre' fra 1500-tallet. Ens for alle julesangene er dog, at de er meget dansante og har flotte rytmer.
Vi synger selvfølgelig også nogle af de kendte julearrangementer, så dette års koncert bliver både hyggeligt og spændende med sange, man muligvis ikke har hørt før. Medvirkende:
Sct. Nicolai Cantori og Anne Kirstine Mathiesen. Dørene åbner kl. 15.30.
Prædikestolen med den imponerende lydhimmel og den smukke altertavle er udført af Lorentz Jørgensen, og i selve hovedskibet findes over 174 gravmæler og 7 store mindetavler.
Tårnet er 43 m højt med 5 klokker og med en muret udvendig karnap til fyrlygte fra omkring år 1450.
En kirkehistorisk samling med kirkemodeller og informerende plancher om kirken er udstillet i Vor Frue Kapel.
Til kirkens historie hører også Sct. Nicolai Sognegård, tre kirkegårde, Køge Krematorium og livet i og omkring kirken.
Der er handicapvenlig hovedindgang.