Verdens klammeste og mærkeligste dyr – med Sebastian Klein
Pressefoto fra Teaterbygningen.
Søndag 30. november 2025
kl. 11.00
Entré: 175,- kr. pr. person.
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Pressefoto fra Teaterbygningen.

Verdens klammeste og mærkeligste dyr – med Sebastian Klein

Hør Sebastian Klein fortælle om verdens klammeste og mærkeligste dyr.

 

I 2016 skrev Sebastian bogen Verdens 100 mærkeligste dyr, og i 2019 kom Verdens 100 klammeste dyr. Men ifølge Sebastian findes der faktisk slet ikke hverken klamme eller mærkelige dyr, det er bare noget, vi mennesker har fundet på.

 

Dyr gør virkelig underlige ting

Men hvad enten det er snegle, der dolker hinanden under parringen, klovnefisk, der skifter køn eller dyr, der æder deres egen (eller andres) lort - så er der altid en rigtig god grund til det.

 

Sebastian viser billeder og videoklip af dyr i situationer, som mange nok vil finde ekstremt besynderlige og virkelig ulækre. Til gengæld er der garanti for et oplysende og ikke mindst topunderholdende foredragsshow.

 

Vær klar til blod, vold, lort, råddenskab og sindssyge mordmetoder. Det går ikke stille af, når Sebastian holder sit foredrag, for det er også hylesjovt.

 

Det bliver muligt at hilse på Sebastian efter showet.

 

Praktisk info

Dørene til salen åbner kl. 10.15.

Anbefales til nysgerrige børn over 5 år og deres forældre og bedsteforældre.

Forestillingen varer ca. 60 min. + Meet n´Greet.

Der er unummererede siddepladser.

 

 

Se Sebastian Kleins liste over de 10 klammeste dyr på Ramasjang: 

 

Video thumbnail

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

SE ALLE ARRANGEMENTER >