kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Tapperiet inviterer igen indenfor til et af de populære JazzBrunch-arrangementer.
JaxxBrunch kombinerer en skøn jazzkoncert, lækker brunchanretning ved Køkkenet OM:HU, og søndagshygge i koncertsalen. Som led i den grønne omstilling på Tapperiet, er JazzBrunch blevet vegetarisk, og Køkkenet OM:HUs brunchserveringen består af lækre og bæredygtige vegetariske anretninger.
Mød guitarist og komponist Anna Roemer
Anna Roemer har en unik tilgang til sit instrument og er en guitarist, der insisterer på at guitaren kan meget mere end lytteren tror og sammen med sin jazzmaster og sit pedalboard, sprænger hun rammerne for hvad en sologuitarist kan.
Roemer har arbejdet som professionel musiker i mange år inden sin debut. Det er dog først inden for de seneste år, at hun har arbejdet målrettet mod en solokarriere ved at forfine og udvikle evnen til at skabe billeder med kun guitaren og hendes pedalboard som hjælpemidler, hvilket er kernen i hendes unikke tonesprog. Det har været en process at springe ud som soloartist, hvilket kan høres i den sårbarhed, omhu og styrke som går igen på albummet.
Debutalbummet 'Azure' er resultatet af at tro på sin egen stemme og at der er plads til at gøre tingene på sin egen måde. Det har taget lang tid at nå dertil.
Læs meget mere på Tapperiet hjemmeside her >
Se og hør Anna Roemer spille 'Vejen':
Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.
Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.
Spillested
Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.
Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.
Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.
Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.
Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.
SE ÅBNINGSTIDER >