kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Hjemmeværnet i Køge markerer 80-året for befrielsen og inviterer alle Køge borgere til at deltage søndag d. 4. maj 2025
Vær med til at mindes vore frihedskæmpere og ønsket om at leve i en verden i fortsat fred og frihed, når de lokale afdelinger af Hjemmeværnet markerer 80-året for befrielsen af Danmark.
Program:Paraden opstilles inde i Flindts Gård, Vestergade 20 i Køge.
Kl. 19.30 tager paraden med faner opstilling ved mindetavlen i porten, hvor der vil være kranselægning. Herefter marcheres med musikledsagelse gennem byen til mindestenen ved Køge Å.
Ved mindestenen vil der blive taler og krænselægning af formanden for Hjemmeværnsforeningen, Køges borgmester Marie Stærke og Hjemmeværnsdistriktschef oberstløjtnant Kristian K. Bentsen.
Herefter går man samlet i fakkeltog til Køge Torv, hvor der traditionen tro afsluttes med fællessang.
Kom og vær med – alle er velkomne til at deltage i markeringen af 80-året for fred og frihed.
Vel mødt!
Arrangeret af Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn.