kul kalender ikon HVID
kul kultur koege facebook icon HVID
“Døden venter ik’ på livet, den kommer med tiden”.
Kom til en særlig og ærlig fortællekoncert, hvor Thea Colding sætter ord og toner på, hvordan det er at være ung i en begrænset krop. Med hendes rolige nærvær og evne til at bevæge sin lytter, fortæller hun om en ungdom og hverdag præget af kroniske smerter og sygdom, og hvordan det har sat retningen for at finde livsmod og lykke.
Du inviteres med på en musikalsk og følelsesmæssig rejse om, hvordan man finder håb midt i håbløsheden, om livets smukke gaver, og hvordan et møde med døden kan give en fornyet lyst til at leve.
I en vekslen mellem historier og hjertegribende sange giver den unge sanger og sangskriver lys til de mørke - men også smukke - sider af tilværelsen, og sætter rammerne for en bevægende aftenkoncert, som vil belyse, inspirere, opløfte og forløse.
Fortællekoncerten er tænkt som mere end blot en koncert. Historierne er lige så vigtige som musikken, og begge dele smelter sammen, når Thea Colding ærligt deler ud af egne fortællinger og betragtninger om livet, som giver mulighed for refleksion.
Om Thea Colding
Thea Colding er sanger, multi-instrumentalist, sangskriver, underviser, foredragsholder og forfatter.
Thea har haft en ungdom præget af kronisk sygdom, komplekse operationer og kroniske smerter. Hun har måtte forholde sig til det at have et anderledes ungdomsliv, og har fundet terapi og glæde gennem musik og formidling, som nu er hendes hverdag.
Thea Colding modtog i efteråret 2023 Køge Kulturfonds talentpris og legat for sit musikalske talent og musik.
Hun har i maj måned lavet en stor fortællekoncert i Køge Kirke, om hvordan det er at være ung i en begrænset krop. Hun arbejder også på at udgive sit debutalbum “Kunsten at kunne leve igen”, som udgives i 2025.
Læs mere på Thea Coldings hjemmeside her >