kul kalender ikon HVID
kul kultur koege facebook icon HVID
Demensteamet inviterer i samarbejde med Kirken, Alzheimerforeningen og Ældresagen til foredrag med sognepræst Lillian Jordan Nielsen.
Når du er pårørende til et menneske med en demenssygdom skal du både omstille dig og indstille dig på et andet liv end det du drømte om. Sorgen over at miste den anden over tid, er længerevarende og tvetydig.
Gennem eksempler og viden fra pårørende vil Lillian Jordan Nielsen fortælle om det som nogen kalder 'ventesorg' – eller som hun formulerer det:
Den 'dobbelte sorg', fordi vi ikke venter, men oplever at miste lidt hver dag over længere tid.
Hvad betyder det for os at være i sorg i mange år og hvordan kan vi finde trøst og hjælp til at leve med at vi som pårørende oplever at vi er på vej væk i hver vores retning?
Lillian Jordan Nielsen har foruden sit hverv som sognepræst i Næstved, en master i sjælesorg og har senest skrevet bogen: ’På vej væk – Pårørendegrupper til demensramte i kirken’.
Siden 2018 har Lillian haft pårørendegrupper til demensramte og har selv været pårørende til sin mor der døde af Alzheimers.
Tilmelding og praktisk infomation
Tilmeld dig senest mandag den 2. september 2024 via telefon eller mail:
Tlf.: 56 56 56 43 alle hverdage mellem kl. 9-10
Mail: demensteam@koege.dk
Pris: 25 kr. pr. person.
Heri indgår kaffe/te og kage som serveres i pausen .
Betaling skal ske ved overførsel til Alzheimerforeningen:
Reg.nr: 9570 Kontonr: 12607989
Husk at skrive: Navn + ”Foredrag i Køge”.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.