Æd og Brodere mig – på recept!
Æd og brodere mig på recept 07-05-2025
Onsdag 07. maj 2025
kl. 19.00
Billetpris incl. gebyr kr. 175.
Unummererede siddepladser. Dørene åbner kl. 18.30
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Æd og brodere mig på recept 07-05-2025

Æd og Brodere mig – på recept!

Et foredrag med indbygget broderiworkshop

v/læge Lærke Egefjord & Broderisten Trine Runge Jessen

Det er velkendt for de fleste, at kreative sysler er godt for os, og hvis du selv roder med den slags, ved du sikkert, at det passer – vær med når Broderisten sætter ild i nålene og deler ud af de bedste cowboytricks indenfor kunsten at brodere korssting.

 

Det gør hun i selskab med læge Lærke Egefjord, som gør jer klogere på, hvorfor arbejde med hænderne på ingen måde er spild af tid, men ligefrem vigtigt for at øge vores livsglæde og forebygge stress. 

 

Forskning viser nemlig, at kreative processer kan styrke vores mentale sundhed og dæmpe symptomer på netop stress, angst, depression og uro - man bliver ligefrem bedre til at koncentrere sig, hvis man arbejder med sine hænder, mens man lytter til undervisning eller et foredrag.

 

Men hvad sker der egentlig i hjerne og krop, når vi kaster os ud i et kreativt projekt? 
Hvordan skaber man selv de mest optimale rammer for at opleve selvforglemmelsen i en kreativ proces?

 

Og hvorfor er resultatet af det kreative arbejde slet ikke det vigtigste, når vi taler mental sundhed? 

 

Alt det bliver du klogere på i denne både underholdende og lærerige workshop, hvor vi forener praksis med lettilgængelig teori. 

 

Om oplægsholderne:

Trine Runge Jessen også kendt som Broderisten er uddannet tekstildesigner og gør det i korssting med kant. Hendes mantra ”fuck bagsiden” har fået mange til at fatte nål og tråd uden at lade sig hæmme af tidligere tiders teknik-tyranni. Det skal være sjovt og gerne lede frem til den ro, man kan opleve når man sidder med et håndarbejde, der giver mening. Trine er også forfatter til de noget anderledes håndarbejdsbøger ”Broderistens BADASS broderier” og ”Broderistens Broderede Tatoveringer”. Læs mere om Trine på www.broderist.com

 

Lærke Egefjord er foruden at være forfatter & læge med baggrund inden for hjerneforskning, også billedkunstner og har undervist på mange forløb om, hvordan kunst og kreative processer virker ind på vores hjerner hos både syge og raske for blandt andre Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitetshospital og som oplægsholder i mange private virksomheder. Læs mere om Lærke på www.laerkeegefjord.dk

 

Vi serverer ”Broderist lækkerier” fx Blomme i Madeira, Kiksekage, øl og chips. incl. billetprisen

 

Incl. i billetprisen er også et lille broderi, så ingen skal sidde med hænderne i skødet denne aften! Værdi 25 kr.

 

Som dronning Margrethe sagde i sin nytårstale 2017:

Jeg tror ikke, at man kan overkomme at interessere sig for alting.

Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål.

Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! 
Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne, - et sytøj, en skitseblok; noget med farver.

Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.

Det er slet ikke så unyttigt endda.

 

 

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

SE ALLE ARRANGEMENTER >