koegebibliotekerne har faaet certifikat i verdensmaal kulturnyt paa kultur koege
Foto: Signe Strandby Nielsen / pressefoto fra Køge Bibliotekerne.
Foto: Signe Strandby Nielsen / pressefoto fra Køge Bibliotekerne.

KøgeBibliotekerne har fået certifikat i verdensmål

KøgeBibliotekerne har sat sig for at inddrage FN’s Verdensmål og borgerne som en fast del af sit virke for at tydeliggøre bibliotekets rolle i den bæredygtige omstilling.

 

Og nu har indsatsen båret frugt med en verdensmålscertificering.

 
Det betyder, at bibliotekerne har fokus på bæredygtighed på flere niveauer, forklarer bibliotekschef Henriette Ritz Kylmann:

 

"KøgeBibliotekerne er både en videnscentral og stedet, hvor vi styrker borgernes deltagelse og handlekraft. Det kan være aktiviteter som 3D-print, studiedag for 7.-9.klassene og foredrag om AI-revolutionen," siger hun og uddyber:

 

"I bibliotekernes drift bidrager vi med bæredygtige løsninger – f.eks. minimerer vi engangsservice og sorterer vores affald. Vi samarbejder med andre i lokalsamfundet f.eks. har vi samarbejdet med Vej, Park og Byrum om udlevering af affaldssnappere for at opfordre borgerne til at engagere sig."

 

Fra Kim Jesper Josefsen, som er bibliotekar og verdensmålsambassadør, lyder det:

 

"Vi vil være verdensmålsbibliotek ikke kun i ord, men også i handling. Vi har sået et frø og er ved at gøre bibliotekets forbrug mere bæredygtigt. F.eks. er kaffen økologisk, og du får den serveret i en rigtig kop til vores arrangementer.”
 
Af hensyn til klimaet vil man fremover på biblioteket også kunne finde bøger, der ikke er indbundet i plastik som normalt. Det sker for at nedbringe forbruget af indbindingsplast. Det handler om at hjælpe hinanden på vej til at leve mere bæredygtigt i hverdagen via gensidig inspiration, fortæller Kim Jesper Josefsen:

 

”At tænke og ikke mindst handle cirkulært og bæredygtigt kan for nogle være en ny måde at tilgå tingene på. Derfor vil vi rigtig gerne i dialog med borgerne om, hvordan vi skal blive det. Vi håber, at vores arrangementer indbyder til inspiration og dialog om, hvordan vi bliver bedre til at passe på hinanden og vores omgivelser."

 

Vær med til at fejre

KøgeBibliotekerne inviterer alle til at være med til at fejre certificeringen:

 

– Mandag d. 30. september er der reception på Køge Bibliotek kl. 15:45. Borgmester Marie Stærke byder velkommen, og så er der kaffeslabberas, musik og fællessang ved Maria Høyer. Og man kan få gode tips til, hvordan man gør verdensmål til hverdagsmål. Læs mere her >

 

– Tirsdag d. 1. oktober flytter festlighederne til Herfølge Bibliotek, og her kan man blive klogere på al den lækre mad, man selv kan finde i naturen, når foreningen ’Vild Almanak’ kommer på besøg kl. 16. Læs mere her >

 

– Torsdag d. 3. oktober slutter fejringen af på farverig manér på Borup Bibliotek, når Svenstrup Naturskole kommer forbi med en natur-krea workshop kl. 15:30. Læs mere her >

stjernevandring foredrag og astrologiaften paa biblioteket kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Stjernevandring, foredrag og astrologiaften på biblioteket

KøgeBibliotekerne retter blikket mod nattehimlen med to aftener ...
koege blues festival indtager teaterbygningen 12 oktober 2024 anders oersager kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Køge Blues Festival indtager Teaterbygningen 12. oktober 2024

Traditionen tro indtager Køge Blues Festival igen ...
hugos kaelder leverer gedigent musikprogram i vinterhalvaaret kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Hugo's Kælder leverer gedigent musikprogram i vinterhalvåret

Hugo’s Kælder i Køge leverer igen et gedigent musikprogram med ...
musikforedrag paa teaterbygningen musik og politik kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Musikforedrag på Teaterbygningen: Musik og politik

Den amerikanske valgkamp kører for fuldt tryk, og musik spiller ...
solsikkerne blomstrer paa biblioteket kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Solsikkerne blomstrer på biblioteket

KøgeBibliotekerne er blevet en del af Solsikkeprogrammet. Så fra ...